√ FRI FRAGT TIL PAKKESHOP FRA 499 KR.        √ LEVERING 1-3 HVERDAGE

SPROG
DIN KURV
0
0,00
DKK
Interiør og accessories til de vigtigste minimennesker

LOUKRUDTS HANDELSBETINGELSER

Betaling
Loukrudt modtager gebyrfri betaling med Dankort, VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard, JCB og MobilePay. Betaling vil først blive trukket på kundens konto, når varen afsendes.

Loukrudt tilbyder ligeledes en afbetalingsordning gennem ViaBill. Du kan shoppe op til 20.000 kr., og afbetale over 1-24 måneder, efter eget valg. Ved køb op til 2.000 kr. er din afbetaling rente - og gebyrfri. Læs mere hos ViaBill på www.viabill.com/terms

Alle beløb er i danske kroner og er inkl. moms.

Loukrudt benytter en godkendt betalingsserver, der krypterer alle kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at kundens informationer ikke kan aflæses.

Levering
Da bestillingsvarer syes løbende, har Loukrudt en produktionstid på op til 14 dage ved ordrer på disse (fx puslesæt), medmindre andet aftales ved bestilling. Har kunden akut behov for at modtage varer før dette, så kan Loukrudt kontaktes for mulig indgåelse af en særaftale. Bestillingsvarer hvis 14. produktionsdag falder i en weekend eller på en helligdag, afsendes på førstkommende hverdag. 

Varer, der ikke er kategoriseret som bestillingsvarer afsendes fra Loukrudt inden for 3 hverdage, medmindre den samlede ordre indeholder bestillingsvarer. I sidstnævnte tilfælde afsendes ordren samlet, som bestillingsvareordre.

Varer sendes med GLS for 39 kr. til nærmeste pakkeshop eller for 59 kr. med omdeling. Ved omdeling forsøges varen leveret én gang. Hvis ikke der er nogen hjemme, lander pakken i nærmeste pakkeshop og der lægges seddel i postkassen.

Alle ordrer over 499 kr. opnår fri fragt til pakkeshop. Levering til døren kan tilkøbes for prisdifferencen mellem levering til pakkeshop og omdeling. 

Alle ordrer over 1000 kr. modtager en lille gave.

Ikke afhentede pakker

Pakker der ikke afhentes inden for 14 dage i kundens ønskede pakkeshop sendes automatisk retur til Loukrudt. 

At lade pakken gå uafhentet retur betragtes som udgangspunkt som en fortrydelse af købet. I tilfældelse af fortrydelse af købet afholdes udgifter til returnering af uafhentede pakker af kunden (gældende fragtsats,til pakkeshop 39 kr.). Ønsker du varen fremsendt på ny koster det gældende fragtssats.

Reklamationsret
Der gives 2 års reklamationsret i henhold til Købeloven. Loukrudts reklamationsret gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation. Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert betjening af produktet. 

Skal kunden have et nyt eller tilsvarende produkt tilsendt, fremsendes dette til nærmeste GLS pakkeshop.

Ved reklamation vil Loukrudt dække returneringsomkostninger i et rimeligt omfang. Kunden oppebærer dog det fulde ansvar for varen, indtil den er Loukrudt i hænde, hvorfor alle varer bør sendes forsvarligt indpakket og med track & trace. 

Henvendelse rettes til Loukrudt på mail loukrudt@loukrudt.dk.

Fortrydelse og ombytning
Der gives 30 dages bytte -  og returret på varer købt i Loukrudts webshop. Perioden regnes fra den dag, hvor kunden modtager ordren.

Returneringsomkostninger afholdes af kunden. Dette gælder også hvis kunden lader pakken gå uafhentet retur, hvor Loukrudt vil trække 39 kr. fra købsbeløbet ved refusion. Kunden oppebærer det fulde ansvar for varen, indtil den er Loukrudt i hænde, hvorfor alle varer bør sendes forsvarligt indpakket og med track & trace. 

Særligt for bestillingsvarer, som fx puslesæt, gælder det dog, at produkterne er håndsyede og der må derfor påregnes en let variation i form og størrelse. Bestillingsvarer, der er unikt fremstillet til kunden, tages som udgangspunkt ikke retur. Kontakt derfor Loukrudt forud for bestillingen, hvis du ønsker at designe dit eget puslesæt og samtidig ønsker at have mulighed for at ombytte varen. 

Fortrydelse/ombytning skal erklæres pr. mail senest 30 dage efter modtagelse af købet (se: Sådan ombytter eller returnerer du en vare).

Fra fortrydelsen erklæres har kunden max 14 dage til at afsende varen. 

OBS! Varekøb foretaget på udsalg eller med rabat kan ikke returneres eller byttes, medmindre de falder under reklamationsretten.

Sådan ombytter eller returnerer du en vare:

1. Send Loukrudt en mail på loukrudt@loukrudt.dk hvori du angiver følgende:

a. Ordrenummer.

b. Dit fulde navn. 

c. Fulde navn på den, der har bestilt varen. 

d. Angivelse af hvilke varer du ønsker at ombytte eller returnere. 

2. Pak varen forsvarligt ind og send den til:

Loukrudt

Bogensevej 36

5270 Odense N

Vedlæg en seddel i pakken hvor du skriver:

a. Ordrenummer.

b. Dit fulde navn. 

c. Fulde navn på den, der har bestilt varen.

d. Angivelse af de varer du har returneret. 

Pakken skal sendes til døren (ikke pakkeshop) og du oppebærer det fulde ansvar for at den kommer Loukrudt i hænde. Vi anbefaler derfor, at pakker altid sendes med track & trace, samt med re-omdeling i tilfælde af, at pakken forsøges leveret uden for vores åbningstid. Der opkræves et administrationsgebyr på 50 kr. hvis pakken alligevel sendes til pakkeshop. Der modtages ikke pakker sendt på efterkrav.

3. Inden for 3 hverdage efter modtagelse af pakken, vil Loukrudt tilbageføre tilgodehavende til købers bankkonto, via betalingsudbyderen ePay. Afhængig af, om der er betalt med debit - eller kreditkort, og afhængig af betingelserne i kundens eget pengeinstitut, vil der gå 1-30 dage derefter før pengene er retur på kundens konto. OBS! Af hensyn til datasikkerhed og som forebyggelse af svindel, er det ikke muligt at få overført penge på anden vis end ved returnering af beløb til købers konto. Vi krediterer naturligvis det fulde beløb såfremt varen er i uskadt stand i orginal emballage.

Ønsker du at ombytte varen skal du lægge en ny ordre. 

Vil du ombytte en vare, bedes du lægge en ny ordre. Dette sikrer dig, at varen ikke bliver udsolgt mens din returnering behandles. Loukrudt betaler fragten for udsendelse af en ny og minimum pristilsvarende vare. Vælg 'Afhent efter aftale' ved leveringsmetode, og notér i kommentarfeltet at der er tale om en returnering. Notér desuden ordrenr. på den ordre du ombytter fra, samt hvilken GLS pakkeshop, der er din foretrukne. Den nye ordre udsendes efter gældende betingelser (1-3 dages levering på lagervarer og 14 dages produktionstid på puslesæt). 

Varens stand ved returnering
Varer skal returneres i original emballage og i ubrugt stand. Hvis varen er benyttet eller beskadiget udover, hvad der er rimeligt, betragter vi den som brugt. Dette betyder, at du ved fortrydelse eller bytning af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Penge retur

Ved refusion krediteres købsbeløbet minus udgifter til returfragt i de tilfælde hvor kunden lader pakken gå uafhentet retur. 

Udsalg og rabatter

En hvilken som helst vare sælges til den på dagen angivne salgspris. Skulle samme vare senere sættes på udsalg eller sælges med (yderligere) rabat, kompenseres differencen ikke. 

Varer der købes på udsalg eller med rabat tilbydes til den angivne salgspris, så længe de er på lager. Bliver varen udsolgt tilbyder vi ikke samme vare til udalgspris på et senere tidspunkt. 

Varekøb foretaget på udsalg eller med rabat kan ikke returneres eller byttes, medmindre de falder under reklamationsretten. Skulle en pakke gå i stykker under transporten, eller på anden vis være fejlbehæftet, sender vi naturligvis en ny vare, såfremt denne er på lager. Det er ikke muligt at få tilsendt andre varer til originalpris i stedet for den rabatterede vare. Du vil i så tilfælde modtage beløbet for varens udsalgspris retur.

Når vi afholder større udsalg, tager vi altid forbehold for udsolgte varer samt længere leveringstid. 

Fortrolighedspolitik
Loukrudt forstår og respekterer vigtigheden af privatliv på internettet. Loukrudt vil ikke afsløre information om kunder/brugere til tredje part, med mindre det er nødvendigt for at implementere en transaktion. Loukrudt vil ikke sælge dit navn, adresse, e-mail adresse, kreditkort eller personlige data til nogen tredjepart uden din forudgående tilladelse.

Forbehold

Der tages altid forbehold for tryk - og systemfejl, udsolgte varer samt ændring af priser.

Har du nogle spørgsmål?

Du er altid velkommen til at ringe til os på 61317000 eller skrive til os på loukrudt@loukrudt.dk. Det er mere end vigtigt for os, at du har en god oplevelse, når du viser os den tillid at handle hos os.

stjerner.png

Loukrudt

Bogensevej 36
5270 Odense N.
Tlf. 6131 7000
Mail: loukrudt@loukrudt.dk
CVR: 37558753
betalingsKort.png mobilepay.png ViaBill.png
Følg os på Instagram