Betal med løn eller børnepenge

Betal med løn eller børnepenge

Hos Loukrudt har vi fuld forståelse for, at udgifterne ofte klumper sig lidt sammen i børnefamilier. Derfor kan det være rigtig rart at skubbe betalingen af din ordre, selvom du får tilsendt dine varer med det samme. Vi tilbyder at du kan betale med næstkommende børnepenge, eller med næstkommende løn.

For at købe med børnepenge eller løn, skal en af nedenstående varer fremgå af din kurv - "køb" bare 1 stk. af varen, hvorefter vi venter med at hæve pengene til den aftalte dag:

BETAL MED BØRNEPENGE >>

BETAL MED NÆSTE LØN >>

 

Hvad koster det?

At betale med kredit hos Loukrudt koster:
- 0% i rente
- 0 kr. i gebyr

Du kan altså shoppe på præcis samme vilkår, som du ellers ville have gjort (levering 1-2 hverdage) – men pengene hæves først senere.

Du skal gennemføre betalingen

Du skal gennemføre betalingen, præcis som du ellers ville gøre. Dette skal gøres, fordi vi ellers ikke har noget sted at trække pengene fra, når løn eller børnepengene kommer. Du kan sagtens gennemføre betalingen, selvom der ikke er dækning på kontoen - så længe du betaler med Dankort eller Visa Dankort. Vi trækker nemlig ikke pengene før du har valgt at vi skal (næste løn eller næste børnepenge). 

Du kan kun opnå betalingskredit hvis du betaler med Dankort eller Visa Dankort

Betaler du med VISA Elektron, MasterCard eller et andet kreditkort vil beløbet blive reserveret på dit kort med det samme, og du kan dermed ikke bruge pengene. Vær derfor opmærksom på, at hvis du vælger at betale med børnepenge eller løn, og betaler med kreditkort, vil vi hæve pengene når vi afsender din ordre. OBS - dette gælder også hvis du betaler med MobilePay, der er koblet op på et kreditkort, fx VISA Elektron eller MasterCard. Vi har ikke mulighed for at varsle forud for hævningen, da vi først må trække pengene når varen er afsendt. Det er derfor dit eget ansvar at sikre korrekt betalingsmiddel.

 

Trækning – børnepenge
Ordrer lagt fra 20. januar hæves den 20. april.
Ordrer lagt fra 20. april hæves den 20. juli.
Ordrer lagt fra 20. juli hæves den 20. oktober.
Ordrer lagt fra 20. oktober hæves den 20. januar.

Såfremt den 20. i måneden falder i en weekend eller på en helligdag, hæves kreditbeløbet på sidste bankdag inden den 20., som er den dag børnepengene udbetales.

Trækning – løn

Ordrer lagt fra den 1. i måneden bliver hævet på den sidste bankdag i samme måned.

Hvordan gør jeg?

Vælg enten 'Betal med næste løn' eller 'Betal med børnepenge' som betalingsmetode ved tjek ud. Gennemfør herefter ordren som normalt. HUSK at betale med Dankort eller Visa Dankort. 

Betingelser for løn - og børnepengekredit

Din fortrydelses – og returret gælder fra den dag du modtager varen.

Din pris er den pris din ordre har kostet på datoen for køb. Hvis en vare sættes ned i kreditperioden, gives der derfor ikke rabat på ordren senere hen.

Der kan max købes for samlet 2000 kr. pr. kunde og husstand på kredit. Beløbet på de 2000 kr. må gerne være fordelt over flere forskellige ordrer.

Vi gør opmærksom på, at svindel politianmeldes og sagen sendes til inkasso. 

OBS - ved mistanke om kreditsvindel forbeholder vi os desuden retten til at afvise en hvilken som helst ordre. 

God shopping :)