Yumbox madkasser - en guide til de forskellige modeller
Er der ét spørgsmål vi får oftere end noget andet i Loukrudt Land, så er det:
Hvilken Yumbox madkasse skal jeg vælge til mit barn?
Det er et spørgsmål, som ikke er helt enkelt at svare på, for hvis jeg fx kigger på min søn og min datter, som har nogenlunde samme appetit-niveau, så ville jeg ikke nødvendigvis vælge den samme model til dem. Det må stå sin prøve, når min søn starter skole til næste år, og han træder ud af den madordning i børnehaven, som vi ellers har meget kær.
Men selvom det ikke er et helt enkelt spørgsmål, så vil jeg alligevel gøre forsøget og komme med mine tanker og anbefalinger, på baggrund af mange år med Yumbox i sortiment, og en lille håndfuld år ved køkkenbordet i 'madpakke-mode'.
Hold fast i skærebrættet - here we go!
-------------------------------------------
Yumbox Minisnack m. 3 rum - den mindste Yumbox i klassen
Mål: 17 x 13 x 5 cm.
Minisnack er den mindste af Yumbox madkasserne. Den er perfekt til den lille sult - fx eftermiddagssnacken i vuggestue, børnehave, SFO, skole - eller til en lille biltur eller udflugt, hvor dit barn kan lade sig underholde af en lille skatkiste med yndlingssnacks i.
Minisnack er delt op i tre rum; 1 stort, 1 mellem og et lille rundt. Det store er velegnet til fx en lille mad, eller grøntsager/frugt. Rummet i mellemstørrelse er godt til nødder, bær, yoghurt eller lignende. Og det lille rum i midten er ideelt til en dip, eller helt små fødevarer, som fx blåbær, lidt vingummier eller til dip/dressing.
Minisnacken er en snackbox og er ikke velegnet som decideret madkasse, medmindre du har et meget småtspisende barn.
-------------------------------------------
Yumbox Panino m. 4 rum - den gode frokost-madkasse
Mål: 22 x 15 x 5 cm.
Yumbox Panino har samme størrelse som Yumbox Original, men rumfordelingen er anderledes, med dens 4 rum, hvoraf det ene er stort.
Panino passer godt til børn, der spiser flere end 3 halve rugbrødsmadder - eller børn, der kan lide en sandwich i madpakken. Madderne/sandwichen kan ligge i det store rum, fx adskilt med mellemlægspapir. Det store rum er også ideelt til lidt rester fra aftensmaden. De to mellem størrelse rum er gode til frugt, grøntsagsstænger, bær, pasta, æg eller andet. Mens det lille rum i midten er oplagt som 'dip-rum' eller som rum til små bær eller nødder.
Min egen datter på 8, som går i 2. klasse, benytter en Panino madkasse som sin frokostmadkasse. Jeg vurderer at hun har en gennemsnitlig appetit, og at den fint dækker hendes frokostbehov et par år endnu.
-------------------------------------------
-------------------------------------------
Yumbox Original m. 6 rum - den gode mellemmåltids-madkasse - eller madkassen til vuggestuen /børnehaven
Mål: 22 x 15 x 5 cm.
Yumbox Original har samme størrelse som Yumbox Panino, men denne model har 6 rum, som er lidt mindre.
Hvis dit barn ikke spiser rugbrødsmadder som hovedbestanddelen i sin madpakke, så er den rigtig god som frokostmadkasse, fordi der kan tilbydes stor variation. I det største af rummene kan der liiiige nøjagtig ligge 3 halve stykker rugbrød, af den rektangulære slags. Og hvis det kniber, kan der lige skæres 1 cm af på skråt i øverste højre hjørne af maden.
Ellers byder rummene på mange muligheder for en varieret madpakke. Rummene har forskellig form, og der er dermed plads til både ostehaps, kyllingelår, frikadeller, små salater, yoghurt, frugt, grønt, bær - eller hvad dit barn end kan lide.
Hvis ikke madkassen skal bruges som frokostmadkasse, er den utroligt oplagt som mellemmåltids-madkasse.
Som eksempel har min datter den med som 'lille-mad' (10'er mad). Og hvis ikke hun får spist det hele i 10 frikvarteret (sker sjældent), så er det den madkasse hun hapser lidt af i løbet af dagen, hvis sulten lige melder sig.
Det er også Original jeg plejer at anbefale til vuggestuebørn og de mindste børnehavebørn.
-------------------------------------------
Yumbox Tapas XL m. 4 rum - til de større børn, meget sultne børn - eller voksne - med god plads til sandwich eller rester
Mål: 24 x 17,5 x 4,5 cm.
Tapas XL madkassen med 4 (eller 5) rum er vores allerbedste bud på en stor, tætsluttende madkasse til de større børn, mere sultne børn - eller til voksne. Madkassen er stor - og nogle bliver lidt overraskede over hvor stor, når den lander.
Dens største rum byder på uanede muligheder for at medbringe rugbrødsmadder ad libitum, salater, aftensmadsrester eller andre livretter. De to mellemstørrelse rum er, som i Panino madkassen, oplagte til frugt, grønt eller andet tilbehør, mens rummet i midten er godt til dressing, dip, nødder eller lignende.
Tapas XL 4-rums skallen er helt den samme som Tapas XL 5-rums skallen. Så hvis du synes det store rum er lige til den store side på daglig basis, kan der tilkøbes en Tapas XL 5-rums indsatsbakke, som passer ned i madkassen. Så kan der skiftes lidt.
Denne madkasse er den min mand bruger. Han er en helt average 187 cm. høj gymnasielærer med helt almindelig mande-appetit, vil jeg tro.
-------------------------------------------
-------------------------------------------
Yumbox Tapas XL m. 5 rum - til de meget sultne - med god plads til variation
Mål: 24 x 17,5 x 4,5 cm.
Tapas XL madkassen med 5 rum er, som Tapas XL med 4 rum, vores allerbedste bud på en stor, tætsluttende madkasse til de større børn, mere sultne børn - eller til voksne.
Den har næsten samme rumfordeling som Tapas XL med 4 rum - dog er det største rum delt i 2, så der er mulighed for at variere madpakken lidt mere, mens der stadig er rigeligt plads til rugbrødsmadder i det store rum.
Også her gælder det, at du kan tilkøbe en Tapas XL 4 rums indsatsbakke og sætte i din Tapas XL 5 rums madkasse-skal, hvis du ønsker variation på brugen af madkassen.
Denne madkasse er (også) den min mand bruger, fordi vi veksler mellem indsatsbakker.
Det er også denne madkasse jeg anbefaler til de børn, der kun må have én madkasse med til hele dagen, i institution eller skole. Her er der mulighed for have to måltider i ét, grundet madkassens størrelse. Vel at mærke hvis dit mindre barn har en gennemsnitlig appetit.
-------------------------------------------
Mix & Match din egen Yumbox Madkasse
Vi får ofte forespørgsel på, om en Yumbox i en bestemt farve, ikke kan fås med en anden tray/indsatsbakke, fordi barnet måske er helt vild med farven grøn - og regnbuer, men regnbuerne kun som standard findes inde i de lyserøde, lilla eller mintfarvede madkasser.
Det kan vi heldigvis hjælpe med hos Loukrudt. Vi har nemlig valgt også at være sortimentsførende på Yumbox madkasser uden indsatsbakker og Yumbox trays / indsatsbakker.
Dermed kan du mix & matche så du eller dit barn får præcis den madkasse I ønsker. Vær dog OBS på at vælge den rigtige indsatsbakke til din Yumbox. Læs mere om det i næste afsnit.
Hvilken Yumbox tray / indsatsbakke skal jeg vælge?
Hvis du har besluttet at mix & matche din egen Yumbox madkasse - eller tilkøbe ekstra indsatsbakker til den madkasse du har i forvejen, så skal tungen holdes lige i munden. For er der noget vi også ofte ser vores søde kunder fare vild i, så er det hvilken indsatsbakke, der passer til hvilken Yumbox.
Vi har derfor lavet et lille skema til dig, så du kan være sikker på at vælge den helt rigtige tray / indsatsbakke. For køber du en forkert, vil den enten ikke passe ned i din madkasseskal - eller fugerne i låget vil ikke lukke ned over indsatsbakkens rum, så den tætsluttende effekt opnås.
Dette gør sig gældende ved Panino og Original, som egentlig har samme mål. Men fugerne i låget på Original passer ikke ned over Panino bakkens rum - og omvendt. Dermed vil flydende madvarer løbe ud, og du vil over tid risikere at manipulere silikonen, så den ikke slutter tæt på den bakke den er tiltænkt.
-------------------------------------------
Find jeres næste yndlingsmadkasse her
Jeg håber denne lille intro til brugen af Yumbox, og hvordan du kan udnytte produktporteføljen på kryds og tværs, hjalp til en afklaring af hvilket valg du skal træffe til dig eller dit barn, hvis Yumbox skal hjem og bo hos jer.
Hvis du har lyst til at læse lidt mere om Yumbox madkassernes fortræffeligheder, kan du gøre det herunder.
Ellers vil jeg blot ønske dig held og lykke på jagten efter jeres næste yndlingsmadkasse
Kh. Louise & Team Loukrudt 🥪
-------------------------------------------
-------------------------------------------
Om Yumbox Madkasser
Tætsluttende og ruminddelte - Yumbox madkasserne er én af vejene frem til den nemme og gode madpakke.
En Yumbox madkasse er karakteriseret ved dens gennemtænkte og smarte ruminddeling, der gør det muligt at adskille forskellige madvarer uden at blande smag eller teksturer. Dette gør det lettere at skabe afbalancerede måltider, der indeholder en variation af proteiner, grøntsager, frugt og snacks. De forskellige rum hjælper også med at kontrollere portionerne og fremme bevidstheden om sund kost, hvilket er afgørende for børns vækst og udvikling, såvel som for madglæden.
En af de mest imponerende egenskaber ved Yumbox madkasser er deres tætsluttende design. Denne funktion eliminerer risikoen for lækager, hvilket gør dem ideelle til at medbringe i tasker, rygsække eller tasker uden at bekymre sig om madspild eller udsivning. Den lufttætte forsegling holder også maden frisk i længere tid, hvilket giver mulighed for at forberede måltider på forhånd uden at gå på kompromis med hverken smag eller kvalitet.
Yumbox er ikke kun for børn
Tætsluttende og ruminddelte Yumbox madkasser er ikke kun praktiske for skolebørn, men også for voksne eller dem, der fører en aktiv livsstil - eller ønsker at opretholde en sund kost, selv når de er på farten. Rejsende, vandrere, sportsentusiaster og fitnessentusiaster har alle fundet disse madkasser uvurderlige, da de giver mulighed for at medbringe hjemmelavede måltider uden at gå på kompromis med deres ernæringsmæssige mål.
Et andet aspekt, der har bidraget til Yumbox madkassernes popularitet, er deres æstetiske appel. Selvom vi voksne måske kan have en tendens til at fortabe os i 'earthy tones', så elsker børnene når der kommer PANG på farven.
Madkasserne kommer i en række farverige design og mønstre, der appellerer til både børn og farveglade voksne. Dette gør det sjovere og mere tiltalende at smøre og nyde måltiderne. Det er især vigtigt, når det kommer til børn, da en visuel appel kan hjælpe med at skabe en positiv holdning til sunde fødevarer og måltider.
Glæd dig til at smøre den nemmeste madpakker, uden brug af stanniol, vitawrap, madpapir eller anden spild.