bObles

bObles - de skønneste, ikoniske motorik - og tumlemøbler til dit barn

Har du børn, så kender du bObles. De ikoniske tumlemøbler, der opfordrer til kreativ leg og bevægelse styrker motorikken og fungerer som funktionelle minimøbler i det moderne hjem. Således hjælper du dit barn på vej til den bedste start i livet, på en sjov og legende måde, samtidig med at du kan sætte møbelflueben ved stol, skammel, trappe - og andre nødvendige møbler i miniatureformat. Sæt bObles på ønskelisten - eller klik det direkte i kurven. Så sikrer du dig dansk design og interiør, der fremmer børns motoriske udvikling.

Motorik – og tumlemøbler i dansk design - til baby, tumling og barn

Hvis du har et barn, så kender du næsten med sikkerhed bObles. Over årene findes der næsten ikke den ønskeliste, der på det ene eller andet tidspunkt har indeholdt et link til et bObles produkt. bObles er nemlig den perfekte dåbsgave, fødselsdagsgave, barselsgave eller bare fordi gave.

De fantastiske skummøbler og -produkter har nærvær, bevægeglæde og motorisk udvikling som fokuspunkt. Og det hele skal helst foregå gennem leg, når de multifunktionelle møbler inkorporeres i barnets dagligdag, hjemmets indretning eller på Børneværelset.

Møblerne har alle et klassisk og tidløst design, men er samtidig udformet med inspiration i dyr, og fremstillet i glade, men afdæmpede farver.

 

Forhindringsbaner, hoppeleg, hulebygning og børnemøbler – Open Ended Play

Når bObles kalder deres møbler for multifunktionelle, er det ikke for sjov. Alle møblerne er nemlig designet af søsterparret arkitekt Bolette Blædel og designer Louise Blædel, med fokus på børns naturlige behov for leg og bevægelse. Samtidig med respekt for den moderne familie, som hellere end gerne byder legen velkommen, men som ligeledes ønsker et pænt og roligt udtryk i hjemmet.

Lige så vigtigt var, at tumlemøblerne gerne skulle stimulere børnene i deres motoriske udvikling. Således inspirerer bObles til Open Ended Play, på samme måde som fx meget Grimms legetøj. For hvis du lukker dine børn ind i et rum fyldt med bObles, så vil der ikke gå mange minutter, før minimenneskerne er gået i gang med at bygge huler, forhindringsbaner, tårne, minihjem og hoppeafsatser. Det sker helt af sig selv, og gennem denne leg udvikles dit barns færdigheder. 

 

Dit barns færdigheder udvikles, når det lærer gennem leg

Det er overordentligt nødvendigt for dit barn at lege. Ikke kun med mor og far, men også med andre jævnaldrende, eller søskende. Gennem barnlig leg styrkes barnets evner både på kropsligt og mentalt plan.

Når dit barn er lille baby kan legen udgøres af meget lidt. Øjenkontakt, bløde stemmer, vinden der suser, radioen der spiller musik og lidt nakketræning på fx en bObles Kylling. Så er alle sanser fyldt.

En i takt med at dit barn vokser, øges behovet for leg og bevægelse. Tumlastik får mere og mere fokus i aktivitetstilbuddene til tumlingebørnene i alderen 1-3 år. Tumlastik er kendetegnet ved bevægelse, leg og sansestimulering, som alle styrker barnets udvikling. Det går stærkt i denne alder, med både mental og kropslig udvikling – og målet med tumlastik er at udvikle barnet grundmotorisk, sansemotorisk og finmotorisk. Her er bObles de perfekte hjælpemidler! Særligt på den grundmotoriske og sansemotoriske front, udfylder møblerne en essentiel funktion. Lad barnet hoppe fra bObles Fisk til Fisk. Klatre over og under bObles Myreslugeren – og mærke suset i maven, når der gynges på bObles Donut, eller balanceudfordringen i at bevæge sig fra bObles Tumlesten til Tumlesten.

Samtidig stimuleres dit barn, fordi fantasien ikke kan undgå at få frit løb, når der leges med bObles. I fantasilegen skaber børn en fælles historie og finder undervejs ud af hvordan historien skal udvikle sig. En fælles historie skaber en samhørighed mellem børnene, når de hjælper hinanden over brusende floder ved at hoppe fra ryg til ryg på bObles skildpadder, mens de prøver at undgå de farlige bObles Krokodiller.

Senere på dagen, eller når børnene bliver lidt ældre, er krokodillerne måske knapt så farlige. Til gengæld er de gode makkere i køkkenet, når man skal nå op til køkkenbordet for at hjælpe mor og far med madlavningen som Den Lille Kok. Og de allermindste skal måske have et lidt større dyr til hjælp. Heldigvis er bObles Elefanten altid sød at lægge ryg til, når nogle skal op i højden. 

 

Hvem kan bruge bObles

bObles er for alle i familien. Når der er Baby På Vej, kan ønskelisten allerede udvides med fx en bObles Kylling, Ælling eller Elefant. De er alle perfekte til de allermindste, der kan bruge produkterne til nakketræning. I tumlealderen og til de lidt større børn, er Myreslugeren fx perfekt som bord/stolesæt, mens alle de andre møbler fungerer på hver sin unikke måde i tumlelegen. Og selv mor og far kan drage nytte af en god elefantryg, hvis der skal hænges en lampe op eller tørres spindelvæv fra hjørner. Vælg produkterne i samme farveserie, eller bland alle de skønne bObles på kryds og tværs for et sandt farvespil i de farveglade ’RICE’-hjem.

Vi ønsker hele familien rigtig god fornøjelse på rejsen ind i det vidunderlige bObles univers.

Kh. Louise & Team Loukrudt