Da Sera en skønne dag under sin søgen efter lægeurter kom til en lysning i skoven, stod der en enhjørning, der ikke var særlig sky eller løb bort, ligesom de fleste andre enhjørninger som regel gør. Nej, denne her blev stående ganske stille og Sera fik lov til at klappe og fodre den. Den gav alfepigen endda lov til at sætte sig blidt op på dens ryg og Sera fik lov til at ride hjem på den. Sera var utroligt stolt og glad, da hun red gennem gaderne hjemme i Soleyas. Siden dengang er de to uadskillelige. Sera plejer sin enhjørning med kærlig hånd og pynter og fodrer den. Til gengæld viser enhjørningen alfepigen nogle hemmelige steder, som hun aldrig har set før. Har du lyst til at opdage de nye steder med de to?