Maileg Mus - et univers af sjov og leg til dit vigtigste minimenneske

    Det skønneste univers af Mus fra Maileg. De små mus kommer i forskellige størrelser og nogle af dem bor i tændstikæsker. Find bedstemor og bedstefar mus. Find storesøster og storebror mus. Find lillesøster og lillebror mus - og find de skønne små baby musetvillinger i æske. Hvis der er plads til lidt eventyrligt og royalt glitter hjemme hos dig, så kan du også vælge at lade prinsessen på ærten musen flytte ind. Alle de søde mus passer også så fint med Maileg kaninernes møbler og tilbehør.

    20 produkter
    Tilbud
    Maileg Vintermus m. Ski - Storebror
    Maileg
    Udsalgspris 223,20 kr Vejl. udsalgspris 279,00 kr SPAR 20%
    Tilbud
    Maileg Vintermus m. Ski - Mor
    Maileg
    Udsalgspris 231,20 kr Vejl. udsalgspris 289,00 kr SPAR 20%
    Tilbud
    Maileg Vintermus m. Ski - Far
    Maileg
    Udsalgspris 231,20 kr Vejl. udsalgspris 289,00 kr SPAR 20%

    Velkommen til et univers af Maileg mus, hvor alle kan være med

    I universet af Maileg mus, Maileg kaniner og andet Maileg legetøj, er der ingen grænser for, hvordan legen vil udvikle sig. De skønne Maileg mus kan komme i tændstikæsker og i metalkufferter, og den mindste mus kan komme i en babylift eller i en sovepose. Ellers kan de skønne Maileg mus komme for sig selv, men de er aldrig alene. De søde Maileg mus er nemlig højtelsket for deres skønne personligheder, og de vil altid være klar på mange timers hyggestunder i selskab med dig, dit vigtigste minimenneske og alle de andre Maileg mus i samlingen.

    Designeren og grundlæggeren bag det danske legetøjsbrand har i den grad sans for detaljerne, og lige siden begyndelsen er der kun kommet endnu flere muligheder for at skabe endnu større legeglæde. De søde Maileg mus er klar til at byde dig og dit barn velkommen i et univers, hvor fantasien altid får frit spil, og hvor der er plads til at drømme og leve sig helt ind i legen.

    Inspireret af hverdagens glæder med plads til eventyr

    Den fantastiske verden af Maileg mus åbner op for lege, der kan bære præg af de bedste stunder fra barnets hverdag. Åbn for den store tændstikæske og find bedstemor og bedstefar mus. Tag med dem i cirkus med tre små cirkusmus, eller inviter dem med på camping, hvor babymusen kan komme med i babyliften, og hvor mor og far mus kan slappe af i liggestolene.

    Uanset om legen skal være virkelighedsnær og inspireret af hverdagens glæder eller fyldt med nogle af barnets største fantasier, er der ingen grænser for, hvad de søde Maileg mus kan inspirere til. Hos de søde Maileg mus er der altid plads til eventyr, glimmer, prinser og prinsesser. Med en Maileg mus i kuffert kan de vigtigste mus altid komme med på hverdagens udflugt, og hjemme i børneværelset er Prinsessen på Ærten altid klar på et eventyrligt dukketeater.

    I det store udvalg kvalitetslegetøj fra det danske brand kan du finde Maileg mus i alle størrelser, der passer lige i hånden og i favnen hos de små. Du kan finde Maileg mus, der er lige til at kramme og Maileg mus, der vil være en trofast sovekammerat.

    Find en mus i en størrelse som passer til jer – eller dan en hel musefamilie

    Musenes forskellige størrelser giver mulighed for at samle en skøn lille musefamilie, som kunne bestå af babymusen, der måler 8 cm. en Lillebror- og lillesøstermus på en 10 cm. Og ingen lillesøster uden en storebror eller storesøster, som måler en 12-13 cm. Og så finder du en Far- og Mormus på en 15 cm. Når familien er samlet, er det bare med at komme i gang med at indrette et skønt lille musebo. Det kan enten være på værelset eller måske i hulen ude i haven. Hvis der virkelig skal gang i fantasien og motorikken, kan alle blive fanget i at få lavet små huler til musene af små pinde fra haven, hvor der kan pyntes med blomster og fores med mos og lav små stier af småsten hvor Farmus kan trille babymusen i en fin Maileg dukkevogn. Imens er storesøsteren i gang med at lave en skøn kop te til når Bedstefar- og Bedstemor Mus kommer ud af deres cigaræske og kommer for at lege med musebørnene.

    Og hvis I mangler en mus med seriøst format, så skal I vælge en Megamus, som har det imponerende mål på 70 cm. Så skal der altså krammes! Disse store mus findes også i Mediummus (31 cm.) og Maximus (50 cm.) udgaver, hvis nu din mini kunne blive lidt skræmt af at håndtere en mus, der er lige så stor som en selv.

    Herudover finder du søde temamus, som kan passe lige ind i dit minimenneskes største interesser, om det så er dans, eventyr eller superhelte. Eller livsbegivenheder kan markeres, som når tænderne begynder at rasle ud af munden på det lille menneske. Det kan godt være en ret overvældende og spændende begivenhed og så er det dejligt at dele det med en lille mus, som man ved vil passe rigtig godt på den fine hvide tand i enten en fin pose eller en skøn æske.

    Det er meget enkelt - når du lægger en Maileg mus i kurven, så skaber du de perfekte forudsætninger for, at dit barns fantasi kan få frit spil. Vi ønsker dig en god shoppetur og glæder os til at tage hånd om din ordre.

    Kærlige hilsner fra Team Loukrudt.